Jeg er uddannet ergoterapeut, og har altid haft stor interesse i at hjælpe andre til at kunne leve det liv, de selv ønsker.
Min interesse for metakognitiv terapi opstod, da jeg gennem flere år havde arbejdet kognitiv terapi, men ofte synes jeg manglede redskaber til at komme videre i et behandlingsforløb.
Jeg synes metakognitiv terapi har givet mig mange flere redskaber og samtidig er de så enkle, at de er nemme for en klient at omsætte og bruge lige med det samme.
Den metakognitive tilgang har gjort en stor forskel for mig selv. Jeg har haft en tendens til at tænke og gruble meget over tingene, og jeg har brugt for mange timer på at spekulere. Det har sparet mig for mange tanker og stressende situationer, at jeg har lært at ”begrænse” mine tanker. Jeg er kommet frem til, at jeg ikke bliver klogere af at spekulere i timevis. Det giver mig mere overskud og glæde i hverdagen, når jeg kan kontrollere og håndtere de tanker som opstår.
Jeg er ansat som misbrugsbehandler på Rusmiddelcentret i Thisted. Her bruger jeg dagligt den metakognitive tilgang.
Jeg har valgt at starte min lille klinik ved siden af mit arbejde, da jeg har meget lyst til at udbrede og arbejde mere med metakognitiv terapi. Det er denne tilgang jeg brænder for.
Gennem tiden har jeg forskellige uddannelser og kurser. Her i blandt kan nævnes:
Uddannelser:
Certificeret neokognitiv terapeut med speciale indenfor metakognitiv terapi Level 2, 2023, ved Neokognitivt Institut
Certificeret neokognitiv terapeut med speciale indenfor metakognitiv terapi Level 1, 2020, ved Neokognitivt Institut
Pædagogisk Diplomuddannelse. Almen pædagogik. 2006
Ergoterapeut. 1996
Kurser:
Positiv Psykologi Vejleder. 2022, At Work Skolen
Metakognitivt misbrugsbehandlingskursus. 2019, Neokognitivt institut
Videregående uddannelse i Acceptance and Commitment therapy. 2018
Mindfulness baseret Kognitiv terapi, trænerkursus trin 2. 2014, Kognitiv Center Fyn
Videregående uddannelse i kognitive behandlingsformer. 2012, Kognitiv Center Fyn
Erfaring:
Misbrugsbehandler, Thisted kommune. 2006 –
Ergoterapeut, Thisted Kommune. 2001 – 2005
Ergoterapeut, Morsø Kommune. 1997 - 2001